Mottaker: | FINANTS- OG TOLDDEPARTEMENTET |
Datering: | [14. mai 1888] |
Sted: | KRISTIANIA/MÜNCHEN |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
I Januar Maaned 1877 udstedte endel Borgere af Kristiania Indbydelse til at tegne Bidrag til Opførelse af en ny Theaterbygning for Hovedstaden. Efterat der i kort Tid var tegnet Bidrag til et samlet Beløb af ca 320,000 Kr., konstituerede Bidragsyderne sig i Mai Maaned s. A. som et Aktieselskab og valgte en Komité til at indkassere Bidragene m. v. samt til at søge erhvervet en hensigtsmæssig Byggetomt for det nye Theater.
Efterat forskjellige Undersøgelser vare anstillede om Erhvervelse af en saadan Tomt, uden noget tilfredsstillende Resultat, bestemte man sig til at ansøge om Afstaaelse af den sydvestlige Del af den Staten tilhørende saakaldte Studenterlund til Tomt for Theatret, og i Januar Maaned 1880 indgaves et af en Flerhed af de oprindelige Indbydere undertegnet Andragende til det kongelige Departement om at der for førstkommende Storthing maatte blive fremsat kongelig Proposition herom. Efterat der om Sagen var indhentet Erklæringer bl. a. fra Kristiania Kommunebestyrelse og det akademiske Collegium, blev der ved kgl. Resol. af 23de April 1881 afgivet følgende Bestemmelse:
Man tillader sig at vedlægge det ovennævnte Andragende tilligemed de over samme afgivne Erklæringer fra det akademiske Collegium og Kristiania Reguleringskommission, hvilken sidste ligger til Grund for de kommunale Autoriteters Udtalelser.
Idet undertegnede for Theaterselskabet nu fungerende Arbeidskomité, der har Selskabets Bemyndigelse til at erhverve en passende Tomt for den paatænkte Theaterbygning, herved tillader sig at gjentage det tidligere Andragende om Afstaaelse af en Del af Studenterlunden, skulle vi ledsage vort Andragende med følgende Oplysninger.
Af den oprindelig til Theaterbygningen subskriberede Kapital er ialt indkommet ca. 227,000 Kr. Da der til Tegningen var knyttet den Betingelse at Theaterbygningen skulde være paabegyndt inden Udgangen af Aaret 1884, søgte man henimod denne Tid Aktieeiernes Samtykke til en Forlængelse af Fristen til Udgangen af Aaret 1892; Samtykke blev meddelt for en større Del af Aktiebeløbet, men adskillige krævede sine Bidrag tilbagebetalte, og herved reduceredes Kapitalen saaledes at den nu med Tillæg af en Del indvundne Renter kun udgjør ca 233,000 Kr. Om at søge Bidragstegningen fortsat har der i de forløbne Aar ikke kunnet være Tale, dels paa Grund af den mindre gunstige økonomiske Tilstand, som
har hersket her i Byen ligesaavel som i de øvrige Dele af Landet, dels fordi man har kunnet forudse at der vilde være liden Villighed til at tegne Bidrag, saalænge der ikke var skaffet en hensigtsmæssig Tomt for Theatret, og der saaledes ingen Udsigt havdes til at Byggeplanen i nogen nær Fremtid vilde kunne realiseres.
De Arbeidskomiteer som succesivt have virket for denne Sag have derfor hovedsagelig maattet indskrænke sine Bestræbelser til at tilveiebringe Tomten, og en Mangfoldighed af forskjellige Projekter have til den Ende været gjorte til Gjenstand for Undersøgelse og Overveielse, saavel bygget paa Indkjøb af private Eiendomme som paa Muligheden af at en offentlig Grund kunde ventes overladt gratis. I Henseende til Tilveiebringelse af en Tomt ved Indkjøb af private Eiendomme har det vist sig, at en saadan Tomt paa Grund af de Fordringer, som nødvendigvis maa stilles til dens Størrelse og Beliggenhed, vilde falde saa kostbar, at ikke langt fra det hele Beløb, som man for Tiden har til sin Raadighed, nødvendigvis vilde medgaa til Indkjøbet, og hvad angaar Udsigten til at erholde overladt en offentlig Tomt, er Resultatet blevet, at man igjen maa vende tilbage til den tidligere forfulgte Plan om Theatrets Henlæggelse til Studenterlunden som den eneste Mulighed, hvorved saadan Støtte kunde ventes opnaaet.
Den Sum som vil udkræves til en nogenlunde tidsmæssig ny Theaterbygnings Opførelse er saa betydelig, at der under de nuværende Tidsforholde er overmaade liden Sandsynlighed for at de fornødne
private Bidrag ville kunne opdrives inden den Frist som er sat for Vedstaalesen af de hidtil tegnede Bidrag naar disse omtrent helt skulde opsluges af Udgifterne til Tomtens Erhvervelse. Skulde dette mislykkes, saa at man ikke til den fastsatte Tid drister sig til at gaa i Vei med Byggearbeidet, er det at befrygte at den forhaandenværende Kapital end yderligere vil smelte sammen ved Opsigelser og hele Foretagendet derved gaa over Styr. Det har derfor staaet for os som tvivlsomt om det ikke efter Sagens Stilling vilde være det retteste at opgive den hele Plan med Anskaffelse af en ny Theaterbygning som for Tiden ugjennemførlig. Forinden vi imidlertid kunne tage nogen afgjørende Bestemmelse om hvorvidt vi bør tilraade Selskabet at vælge denne beklagelige Udvei, have vi troet at burde gjøre et fornyet Forsøg paa at erholde gratis overladt en offentlig Tomt, og som saadan kan der efter de Undersøgelser vi have anstillet, efter vor Opfatning alene blive Spørgsmaal om Studenterlunden. I det Haab at en fornyet Overveielse af Sagen nu maaske kunde lede til et gunstigere Resultat, efter at det har vist sig at Theaterselskabet ikke har været istand til at tilveiebringe nogen anden Tomt, have vi troet at Muligheden af at erholde Tomt i Studenterlunden endnu ikke bør betragtes som endelig udelukket.
Idet vi angaaende Betydningen af en tidsmæssig og heldigt beliggende Theaterbygning for den sceniske Virksomheds Trivsel i Hovedstaden og derigjennem for hele vor literære Udvikling og nationale Kultur, tillade os at henvise til Udtalelserne
i det tidligere til det kongelige Departement indsendte Andragende, skulle vi alene tillade os nogle korte Bemærkninger med Hensyn til de Indvendinger, som er anførte mod Theatrets Henlæggelse til Studenterlunden. Som det vil sees af det akademiske Collegiums og Kristiania Reguleringskommissions Erklæringer, ere disse Autoriteters Indvendinger mod Planen ikke egentlig byggede paa at den skulde volde enten Universitetets eller Kommunens Interesser nogen direkte Skade, hvorimod de hovedsagelig grundes dels paa endel fra æsthetiske Hensyn hentede Betragtninger, om hvis Værd der vistnok tør være forskjellige Meninger, dels paa et mere almindeligt Indtryk, at det vilde være heldigere om Studenterlunden for stedse kunde vedblive at henligge som en aaben, ubebygget Plads. Selv om man er enig i denne Opfatning, følger deraf efter vor Mening ikke med Nødvendighed, at Theaterbygningens Interesser ubetinget maa vige. Hvis den Opfatning af Theaterbygningens Betydning for Hovedstadens og det hele Lands Kulturliv er rigtig, som ligger til Grund for den Deltagelse og pekuniære Opofrelse som Sagen har fremkaldt hos Kristiania Byes Borgere, saa er Theatersagen selv en offentlig Interesse, som fortjener at tages i Betragtning ligesaavel som Universitetets og de kommunale Interesser, og man bør her ligesom i andre Tilfælde, hvor forskjellige Samfundsinteresser komme i delvis Kollision afgjøre Sagen med billigt Hensyn til at den ene faar lempe sig og slaa lidt af i sine Fordringer for at ikke
de øvrige skulle lide Fortrængsel. Et Lands Nationaltheater pleier i andre Lande ikke at betragtes som en Sag der er Staten ligegyldig, hvorimod det almindelige er at Landets første Scene nyder betydelige Tilskud af offentlige Midler; naar man hos os ikke gaar videre end til at begjære overdraget en offentlig Tomt, som Staten saavidt os bekjendt ikke har eller kan forudsættes at ville faa Brug for til noget offentligt Bygværk, og som kan overlades uden at vigtigere offentlige Interesser tilsidesættes, da forekommer det os at man stiller en meget beskeden Begjæring. Vi skulle tilføie at det akademiske Collegium ikke sees at have gjort nogen Indvending mod Planen af den Grund at Theatrets Anbringelse i Studenterlunden skulde medføre nogen Ildsfare for Universitetets Bygninger eller Samlinger, og man tør vel derfor gaa ud fra at nogen saadan Frygt, der efter vor Mening ogsaa vilde være ganske ubegrundet, ikke næres af Universitetets Vedkommende. Det tør vel maaske ogsaa antages at de ovenomhandlede Erklæringer vilde have faldt noget anderledes ud, hvis man ikke havde tænkt sig det som sandsynligt, at Theatret for en rimelig Sum maatte kunne skaffe sig en anden Tomt, en Forudsætning som efter de fortsatte Undersøgelser, som Selskabet har anstillet, nu maa betragtes som uholdbar.
Angaaende det nærmere Valg af Theatrets Beliggenhed, er man selvfølgelig i Tilfælde villig til ganske at rette sig efter
Statsmyndighedernes Bestemmelse, idet hvilkensomhelst Del af Studenterlunden vil kunne være tjenlig for Theatret. I det forrige Andragende antydedes Pladsens sydvestlige Del nærmest Storthingsgaden, midt imod den aabne Plads foran Universitetets Midtbygning som det Emplacement, man nærmest havde tænkt sig, men saavel den øverste som den nederste Del vil fyldestgjøre Theatrets Behov. Den eventuelle Theaterbygning har man tænkt sig skulde gives saadan Størrelse, at den afgiver Siddepladse for 1200 Tilskuere, og i saa Fald vil til selve Bygningen antagelig tiltrænges en Tomt af ca 2,500 m2 (40 m. Bredde og ca 63 m. Længde). Man tillader sig at vedlægge en Situationsplan som viser hvilken Plads en Bygning af saadanne Dimentioner vilde optage idet man som Alternativ lader følge et Rids, som viser Theatret lagt enten i den øvre eller i den nedre Ende af Studenterlunden. Nogen Tegning af selve Bygningen er ikke istandbragt; derimod tillade vi os at vedlægge en af
Stadskonduktør Bull udarbeidet og som Bilag til det ældre Andragende indsendt, perspektivisk Facadetegning for en noget større Theaterbygning, beregnet paa 1500 Tilskuere.
Sluttelig skulle undertegnede Medlemmer af Theatrets Arbeidskomité bemærke, at naar DHrr. Bjørnstierne Bjørnson og Henrik Ibsen paa vor Anmodning have sluttet sig til os i denne Henvendelse, da bede vi denne Tilslutning af de tvende ypperste Repræsentanter for vor
dramatiske Digtning betragtet som et Vidnesbyrd om Sagens store Betydning for Norges dramatiske Literatur og dets sceniske Kunst.
I Henhold til hvad vi have anført tillade vi os saaledes at andrage om at det kongelige Departement vil bevirke fremsat for det nu forsamlede Storthing kgl. Proposition om Samtykke til at der overlades et passende Areal af Studenterlunden til Tomt for et nyt Theater for Kristiania, idet vi derhos tør nære Haab om at Storthingets Beslutning om Sagen i ethvert Fald maa blive erhvervet.
Kristiania den
(Arbeidskomitéens Underskrifter)
(Foranstaaende Andragende tiltrædes af o. s. v.)